Cantine Luretta er efter italienske forhold en ung vingård, blot grundlagt i 1988. Via klar filosofi og hårdt arbejde i de økologisk dyrkede vinmarker har indehaveren, Lucio Salamini skabt en lysende profil i det ofte oversete Colli Piacentini. Vinene udfolder Italiens utrolige variation. Druesammensætning og aromaprofil giver unikke udtryk i såvel hvid som rød udgave. Vinene introduceres i de nærmeste dage. Her en appetizer. Men hvad og hvor er Colli Piacentini? Komfortabelt placeret i Italiens mest velstående region, Emilia Romagna. Her spiser bedre man end i noget andet sted i Italien, kun rivaliseret af Sicilien. Velkendt er den smukke hovedby Bologna med tilnavnet, la Grassa, den ‘fede’. Vi er dog længere mod vest. Piacenza der giver navn til området, har skinkernes Parma og bilernes Modena hvor de røde Ferrari smedes, som eksklusive naboer. Vinstokkene kommer fra blide, grønne bakker, ca. 250-300 meter over havet. Kølige vinde fra Appenninerne skaber frisk mineralitet, men der er rigelig sol og varme til fuldmodne, rige druer. Vinene nedenfor er full blown. Og dog mysteriøst elegante og forfriskende.

Malvasia Candida 2021, Boccadirosa, Cantine Luretta - Bianco

Jeg har netop deltaget i et seminar om Malvasia. Hørte til min forbavselse, at der findes 17 varianter. I forvejen kendte jeg Malvasia Puntilata (med små prikker) fra Frascati ved Rom samt Malvasia Istrana fra Friuli-bakkerne på grænsen til Slovenien. Candida varianten er i en rig, opulent stil og har mest af det svært definerbare ‘Malvasia’ krydderi. Ordet ‘rosin’ lyder banalt, men det er altså i den retning. Candida den oprindelige variant udgået fra græske Peloponnes (eller Cypern) og igennem historien elsket for de vidunderligt ædelsøde vine. Sødmen forhøjet enten via appassimento (indtørrede druer) som i toscansk Vinsanto eller tilsat druesprit, som i Malmsey på Madeira eller Moscatel i Duoro. Da jeg for første gang smagte denne guldfarvede, skinnende, tyktflydende Malvasia fra Luretta, udbrød jeg forbavset og begejstret til hr. Lucio: Det er jo tør Vinsanto! Han trak kun let på smilebåndet, men karakteristikken er faktisk ret præcis. Der er mediterrane urter i duften, især timian, men ellers kandiserede gule frugter, abrikos, udpræget orangeblomst, et forvirrende strejf af lynghonning. Modsagt af en bone dry finish. Det skaber et afsindigt lækkert spændingsfelt. En flot 93/100 rating i estimerede ‘Doctorwine’ virker nærmest konservativ. Dette er stor vin. Til at betale.

Gutturnio Superiore Riserva L’ALA DEL DRAGO, Cantine Luretta - Rosso

Jeg har igennem 30 år jævntligt smagt Gutturnio og været fascineret af dens viltre, utæmmede på grænsen til provokerende natur. Men hvorfra kommer mon denne tone? Faktisk lidt et mysterium. Druesammensætningen er den fra Piemonte velkendte Barbera - vinen har samme herlige, sortfarvede frugt som Barbera fra Giacomo Fenocchio - men er om muligt endnu mørkere, mere ladet. Svaret ligger i de 40 pct. Bornarda, eller som druen også kaldes, Croatina. Denne drue har helt små, sorte bær, således af forholdet imellem saft og faste bestanddele rykkes mod sidstnævnte. De få gange, hvor jeg har smagt Bonarda/Croatina solo, er den vital med springkraft som en ung Mike Tyson ud af ringhjørnet i 1. runde - men også en smule rustik eller ligefrem bondsk. Dette er en Riserva, altså bedste selektion, de ældste vinstokke, op mod 30 år. Enestående mørkladet farve med den brillans man kun opnår med perfekte druer. 24 måneders lagring på barriques tæmmer og forfiner frugten. Der er tobak, en tjæret og lakridset fylde, brænderøg. Men også sødmefulde, dansende små skovfrugter. Det rå og det polerede kæmper om overmagten. Som alle store vine opleves modstridende kræfter. Det er få vine, der er så fascinerende at smage hen over en hel aften som Dragens Vinge. Når jeg skal slå ‘Ala’ op på italiensk, får jeg denne poetiske beskrivelse: ‘Drager er skabninger, så lange som slanger, men vinger som fugle og så kloge som mennesker.’ Vinen er hermed beskrevet. Gutturnio Superiore debuterer i min portefølje. Et scoop.